Billeder fra Roskilde Dyrskue den 6. juni 2009
Fra torsdag den 4. juni og indtil søndag den 7. juni havde hopperne Oasis og Opaline til huse på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor de deltog som showheste i opvisninger med den store samling af Henrik Køier Andersens vogne. Hopperne er født i 2002 og ejes af Tina & Hans Christian Hansen i Gørlev.
Hopperne blev spændt for en stor gammel gartnervogn på jernringe. Bukken består af tre små halmballer, tildækket med en presenning. Hvert show varede mellem ti og 15 minutter og foregik i trav, så publikum fik virkelig en chance for at se, at Boulonnais hestene godt kan spadsere derudaf og holde til arbejdet. Kusken var Henrik Rolin, ledsaget af Hans Christian Hansen.
Gennem alle dagene har der været stor interesse for de franske skimler, både fra de deltagende kuske og andre hestefolk, som havde overværet showet, især den aktive og fremadgribende gang blev bemærket.
Herunder vises billeder fra arrangementet.
