Billeder fra Hingstedag i Viborg den 4. april 2009
Lørdag den 4. april blev der for fjerde gang afholdt hingstedag på Tougård Ridecenter ved Viborg, og hingsten Pequo var inviteret til at deltage. Det var første gang, at Pequo deltog i et sådant arrangement, så hans opmærksomhed var mange steder hen, men med hensyn til opførsel med mere var der ikke noget at komme efter.
Pequo var tilmeldt to klasser. Først var det hingstens ejer Tina Gundesen, der viste ham for lange liner, hvor han blandt andet skulle gå over en presenning og trække en snor med larmende dåser. Senere på dagen var det Ines Kriza, som ofte rider Holbergsgaards heste, der viste hingsten under rytter efter mottoet "Prinsen på den hvide hest". Efter Ines' præsentation måtte publikum prøve at ride på Pequo for at få en siddefornemmelse af en Boulonnais, og det tilbud var der mange, der benyttede sig af.
Herunder vises billeder fra arrangementet. Billeder, hvor logoet kan ses i hjørnet, er taget af Hvidtfeld Foto, resten er privat.
