Boulonnais heste hos Tina og Hans Christian Hansen, Gørlev

Forårskøretur marts 09

Her er det første gang, Opaline (tv) og Oasis (th) er spændt for og ud at køre sammen. Ingen af dem har prøvet at køre tospand før, og det gik meget fint!

Forårstur Forårstur Forårstur

Oasis 18

Oasis er en æbleskimlet hoppe, født i 2002. Hun måler ca. 1,69 m i stang og hun er en kraftig model. Oasis har ikke været redet, inden kom til Danmark i august 2008, men hun har vist sig at være let og tillidsfuld at arbejde med, og hun er en rigtig god kørehest. Gennem sin far Harpagon 2 går hun tilbage til Trésor-linien, og gennem sin morfar Mohicain er hun del af Fréthun-linien, begge er to meget dominerende, stærke linier i Boulonnais avlen. Desværre har Oasis i maj 2009 mistet sit føl efter Hors Jeu ved fødslen. Oasis føl fra 2006, Sara de Marenla, står hos Gitte Frændemark i Gørlev.

Se Oasis' afstamning [her]

Oasis 18 Oasis 18 Oasis 18

Opaline 57

Opaline er en æbleskimlet hoppe, født i 2002. Hun måler ca. 1,68 m i stang og hun er en knap så kraftig model. Opaline var tilkørt, men har ikke været redet, inden kom til Danmark i august 2008, og hun har også vist sig at være let og tillidsfuld at arbejde med. Gennem sin far Goliath 2 går hun tilbage til Trésor-linien, og gennem sin morfar Prince er hun del af Jean Bart-linien, som også begge er to meget dominerende, stærke linier i Boulonnais avlen. Opaline fik i 2008 et araboulonnais føl, men blev desværre ikke drægtig samme år. Araboulonnais føllet er i maj 2009 byttet hos Opalines tidligere ejere med hoppeplagen Tina des Croisettes.

Se Opalines afstamning [her]

Opaline 57 Opaline 57 Opaline 57

Salto de Barly

Salto er en gråskimlet vallak, født i 2006. Han er meget omgængelig og venlig, storrammet og på vej til at få et godt format. Salto er blevet kørt til efter han kom til Danmark i august 2008. Salto skulle have været fremstillet til kåring i Frankrig i 2009 men måtte desværre kastreres i januar, efter at det har vist sig, at hans sædstrenge er snoet.

Salto de Barly Salto de Barly Salto de Barly

Tina des Croisettes

Tina er en hvid hoppe, født i 2007. Hun er en storrammet og ædel model og kom til Danmark i maj 2009. Hendes mor er Ode du Prieuré, som kom til Danmark i april 2009. Ode's afstamning er domineret af hingsteproducenter. Tinas far er Nenuphar 90, som ligeledes repræsenterer en meget stærk familie, som har leveret mange kårede hingste. Tina er tilkørt.

Se Tinas afstamning [her]

Tina des Croisettes Tina des Croisettes Tina des Croisettes

Kontakt

Hestene hos Tina og Hans Christian Hansen kan besigtiges efter telefonisk aftale på tlf. 58 85 68 40.